Stålcontainer
Stålcontainere anvendes til en række forskellige formål. Det være sig alt lige fra opbevaring af værktøj, byggematerialer, sæsonvarer, flyttegods eller som salgsbod, støjmur og befragtning af gods.
Salg og udlejning af nye og brugte skibscontainere
Skibscontainere leveres i størrelserne 10’/20’/40’ og 45’ - også som high cube og alle typer er egnet til søtransport (CSC godkendte). De produceres i Fjernøsten, hvor udviklingen, kvaliteten og standarden er helt i top. Skibscontaineren er produceret til at klare hårde belastninger og er et særdeles robust produkt med en lang levetid.
Dimensioner
Vores stålcontainere fås i forskellige dimensioner. Klik her for nærmere information omkring dimensioner.
Hvad kan en container bruges til?
Det er ”næsten” kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan bruge en container til. Men er der en lov, man ikke skal forbryde sig imod, er det som bekendt tyngdeloven. Inspireret af andres bitre erfaring, giver vi dig her nogle eksempler på, hvordan du IKKE kan anvende en container:
• Du kan IKKE spare udgiften til den mere kostbare model, ”sidedørs-containeren”, ved at købe en billig standard model, skære hul i siden og montere døre. Containeren er ikke konstrueret til det og vil kollapse.
• Du kan IKKE bruge containere som hængebro, der kun støtter i enderne. Containeren er bygget til at blive fragtet fuldttillastet og løftet lige meget i hver ende. Den vil også kollapse.
• Du kan IKKE nedgrave en container som en vinkælder og forvente, den vil holde formen. Den kan ikke modstå pres på alle sider og vil ligeså kollapse.
Har du et utraditionelt behov?
Har du et utraditionelt behov, finder vi altid frem til den rigtige løsning til dig. Ofte drejer det sig blot om at vælge en anden containertype. Ring tlf. 70 22 24 08 og få en kyndig rådgivning.